Nyt propellernav fra Mercury Marine eliminerer støj & vibrationer

Flo-Torq SSR propellernav

Flo-Torq SSR er navnet! Bestemt værd at huske, hvis du døjer med støj og/eller vibrationer fra din påhængsmotor.

SSR propellernavet er udviklet helt specifikt til at mindske eller helt eliminere støj og vibrationer, der kan opstå mellem gearkasse og propelleren, og derved forlænge motorens levetid.

Nyheden Flo-Torq SSR benytter den gennemprøvede Soft-Shift gummiteknik, hvorved støj og vibrationer i gearkassen mindskes maksimalt, og i visse tilfælde helt elimineres. Det nye nav erstatter desuden Flo-Torq III og IV, og skaber derved et bedre overblik over udbuddet af propellernav.

Nedsættelse af støj med op til 22-23%

SSR- teknikken formindsker den maksimale støj ved gearskift med op til 22-23 %, både når der skiftes fra neutral-frem og neutral-bak. Ydermere elimineres som oftest det velkendte "klonk" ved gearskifte.

I takt med at bådejere tilbydes mere og mere støjsvage Mercury motorer, flyttes fokus fra selve motorens støj over til eventuel støj og vibrationer fra gearkassen. Derfor oplever bådforhandlere i disse år en stigende efterspørgsel på dæmpning af støj og vibrationer fra drevet. Flo-Torq SSR komplementerer på bedste vis Mercury påhængsmotorer fra 40CT hk og op til 225 hk med 1" propelleraksel.