E10 benzin i Mercury Benzin motorer

Er din Mercury påhængsmotor fra år 2000 eller yngre, er der intet til hinder for at benytte den nye miljørigtige benzin, der kom på det danske marked i foråret 2020. Benzinen kaldes E10, hvilket betyder at der er blandet op til 10% bioethanol i brændstoffet.

Mindre CO2 med E10

E10 erstatter den hidtil velkendte E5, og implementeres for at opfylde EU målsætningen om at udlede mindre CO2. Samlet set forventes det, at implementeringen vil reducere udledningen med ca. 200.000 ton årligt.

Står din motor urørt i længere tid, anbefaler vi på det kraftigste at tilføje brændstofadditivet Quickstor Fuel System, for derved at stabilisere og skåne din motor. Du kan købe additivet på vores webshop.

En Mercury motor på vandet omsluttes af vandsprøjt.

Uddrag af brugermanual

Til højre ser du et uddrag af Mercury Marines brugermanualer, hvoraf det fremgår hvor stor en andel af brændstoffet der må bestå af bioethanol.
Er din Mercury motor ældre end fra år 2000, anbefaler vi at du tjekker din brugermanual, før brugen af E10.

Find forhandler

Oplever du udfordringer eller har du brug for yderligere råd og sparring, så kan du altid kontakte din lokale Mercury forhandler.

Billede af et kompas.